Hvad har jeg i køleskabet
Nemt og
enkelt

Stærk nudelsuppe med gris

Skru op for varmen med en lækker, stærk nudelsuppe, som både er nem at lave og smager fantastisk. Der er garanti for både god smag og hurtig tilberedning, så denne ret kan du nemt kaste dig over, hvis det skal gå lidt stærkt.

Forberedelsestid
20 min.
Antal personer
2 pers.

Ingredienser

  • 200 g hakket kød fra gris, (10 % fedt)
  • 75 g ægnudler – gerne fuldkorn
  • 1 løg
  • 2 stilke blegselleri eller 1 peberfrugt
  • ½ spsk olie
  • 5 dl bouillon
  • ½ dåse hakkede, flåede tomater
  • ½-1 tsk sambal oelek
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • Sojasauce
  • Salt og peber
  • Persille

Tilbehør

  • 140 g brød

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Kog nudler efter anvisning på emballagen. Hæld nudlerne i en si. Skær de afdryppede nudler i mindre stykker på et skærebræt.
  2. Pil og hak løg. Skyl og skær blegselleri igennem på langs og herefter i tynde skiver. Skyl og hak persille.
  3. Lad en gryde blive varm med olie. Tilsæt løg, blegselleri og kød og vend det, til kødet skiller og ændrer farve. Steg nogle minutter ved stærk varme. Tilsæt bouillon, fx terning og vand, flåede tomater, sambal oelek og spidskommen. Kog suppen under låg ca. 5 minutter. Vend ægnudlerne i og varm suppen igennem. Smag til med sojasauce, salt og peber.
  4. Drys med persille ved servering.

Tips

Suppen kan tilsættes champignoner i skiver eller andre grøntsager i mindre stykker.

Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 705 g af retten):

Energi:
2439 kJ (581 kcal)
Protein:
35 g
Kulhydrat:
69 g
Kostfibre:
10 g
Fedt:
17 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
347 kJ (83 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
10 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
2 g
Rødbede
Kidneybønner
Broccoli
Majs
Ærter
Gris
Peberfrugt
Squash
Kartoffel
Tomat (sliced)
Kartoffel
Squash
Tomat (sliced)
Ærter
Kidneybønner
Tomat
Kål
Majs
Peberfrugt