Ingredienser
Mangosalat
- 3 forårsløg
- 1 rødløg
- 2 mango (de skal være søde, så find nogle, der er godt modne)
- 1 bdt koriander
- 1 chili
- 1 lime
- ½ dl sesamolie
Ris
- 300 g ris
- 6 dl vand
- 1 spsk salt
Pad Krapow
- 400 g hakket grisekød, 5-10 % fedt
- ½ dl olivenolie
- 4 fed hvidløg
- 2 røde thai chili
- 1 citrongræs
- 4 blade kefir limeblade
- 1 bundt (thai) basilikum
- 200 g spinat
- 2 spsk soya
- 1 spsk østerssauce
- 1 spsk fiskesauce
- 1 spsk sukker
Sådan gør du
- Forårsløg, rødløg, koriander og chili snittes fint, og mango skæres ud i store stykker. Det vendes sammen med saft og skal fra 1 lime og sesamolie.
- Kom ris i en gryde med vand tilsat salt. Når vandet koger, skrues der helt ned for varmen, og risene koges ved svag varme, under låg i 12 min. Lad herefter risene trække i ca. 10 min under låg.
- Varm olie i en stor stegepande ved høj varme. Brun kødet til alt har skiftet farve og er blevet gyldent. Tilsæt finthakket hvidløg, finthakket chili, flækket citrongræs og limeblade, og lad det stege i 10 min.
- Tilsæt grovhakket spinat og basilikum, og lad det simre i 5 min. Smag kødet til med soya, fiskesauce, østerssauce og sukker.
- Spis Pad Krapow sammen med ris og mangosalat
Tip
Citrongræs kan ikke spises men tilsættes for at give en frisk smag, derfor skal den også ud af retten igen inden servering. For at få mest mulig smag ud af citrongræs bør den flækkes, det kan f.eks. gøres ved at banke den med en kagerulle.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
2914
Energi (kcal):
697
Protein (E%):
16
Fedt (E%):
45
Kulhydrater (E%):
39
Relaterede opskrifter



Kåldolmer med appelsin, pistacie, tørrede rosenblade og gris



Friterede artiskokbunde med drys af tørrede solbær, rosmarin, hasselnød og flæskesvær



Løg-tomat-tærte med basilikum og krydret gris



Urtehummus og nuggets af gris



Revet blomkål med tørret frugt og grisebov


