Daniel Crespi

Sandwich med honningglaseret bacon, kimchi og sesammayo

Opgrader din baconsandwich med denne opskrift på honningglaseret og grillet bacon, sesammayo og kimchi.

Tid
1 time
Personer
4 pers.

Ingredienser

Honning-glasering

  • ½ dl japansk lys soja eller almindelig soja
  • ½ dl mirin eller let hvidvin
  • 3 spsk honning
  • 3 spsk riseddike

Bacon

  • 500 g røget bacon

Sesammayo

  • 4 hvidløgsfed
  • 4 spsk sesamfrø
  • 2 dl mayonnaise
  • 3 spsk hvid miso
  • 1 spsk sesamolie

Tilbehør

  • 300 gram kimchi
  • 8 store skiver toastbrød

Sådan gør du

Honningglasering

  1. Kog soja, mirin, riseddike og honning ind til halvdelen af væsken, så den bliver tykkere.

Bacon

  1. Skær bacon i 1 cm tykke skiver, og grill det over trækul.
  2. Pensl baconskiverne med honning-glaseringen før, under og efter grillning. Vær forsigtig, det brænder en del, når fedtet smelter ned over den glødende kul. Det kan også gøres på en grillpande, men det skal helst være på trækul.
  3. Bacon er færdigt, når det er godt karamelliseret på overfalden.

Sesammayo

  1. Pil og grill (eller steg på panden) hvidløgsfeddene, så de udvendigt bliver fint ristede og er bløde hele vejen igennem.
  2. Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er gyldenbrune.
  3. Mos hvidløgsfed med en gaffel og rør dem i mayonnaisen sammen med miso, sesamolie og sesamfrø. Smag til med salt og peber.

Toastbrød

  1. Rist dem sprøde på en tør pande, men kun på en ene side.

Servering

Fordel mayoen på brødets bløde side og læg en god portion kimchi på hver. Læg et par skiver bacon på og afslut med en skive brød. Pres brødene sammen og spis med hænderne.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ): 3100 KJ
Energi (kcal): 740 Kcal
Protein (E%): 9%
Fedt (E%): 67%
Kulhydrater (E%): 23%
Share