William Milsted

Kartoffelkompot med stegt spinat og krebinetter

En rigtig efterårsret til de kolde aftener. Stegte krebinetter med kartoffelkompot med rygeostecreme og stegt spinat.

Tid
45 min.
Personer
4 pers.

Ingredienser

Kartoffelkompot

  • 800 g kartofler
  • 1 lille bundt persille
  • 2 dl piskefløde
  • 25 g smør
  • 2 spsk grov sennep
  • 2 spsk rygeost

Krebinetter

  • 500 g hakket grisekød, 8-12 % fedt
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • Peber
  • 1 dl hvedemel
  • 2 dl rasp
  • ½ dl olivenolie
  • 25 g smør

Spinat

  • 200 g bladspinat
  • 25 g smør
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ citron

Sådan gør du

Kartoffelkompot

  1. Kog kartoflerne i en gryde med rigeligt vand, til de er helt møre.
  2. Skyl og hak persille.
  3. Stamp de kogte kartofler godt sammen med fløde, smør, sennep, rygeost og persille. Smag til med salt og peber.

Krebinetter

  1. Rør kødet med salt og lidt peber. Form fire 2 cm tykke krebinetter.
  2. Vend dem først i hvedemel, så i pisket æg og til sidst rasp.
  3. Varm smør og olie på en pande ved god varme.
  4. Steg bøfferne ca. 6 minutter på hver side. De skal være gyldne og gennemstegte.

Spinat

  1. Vask spinaten grundigt og tør den.
  2. Pil skalotteløg og hvidløg og hak dem fint.
  3. Varm smør på en pande ved god varme.
  4. Steg spinat, skalotteløg og hvidløg et par minutter. Tilsæt lidt citronsaft og smag til med salt og peber.

Servering

Anret krebinetter, kartoffelkompot og spinat på tallerkener.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ): 3935 KJ
Energi (kcal): 940 Kcal
Protein (E%): 15%
Fedt (E%): 59%
Kulhydrater (E%): 26%
Alkohol (E%): 0%
Share