Rosastegte koteletter med karamelliserede æbler og bagt blomkål Rosastegte koteletter med karamelliserede æbler og bagt blomkål
William Milsted

Bagt selleri og bitter pæresalat med herregårdskoteletter

En rigtig efterårsret til de kolde måneder. Herregårdskoteletter med bagt selleri og bitter pæresalat toppet med blåskimmelost.

Tid
3 timer
Personer
4 pers.

Ingredienser

  • 50 g blåskimmelost fx blå kornblomst

Selleri

  • 1 knoldselleri

Koteletter

  • 4 herregårdskoteletter
  • Salt og peber
  • 2 tsk smør
  • 1 bundt timian
  • 4 fed hvidløg

Pæresalat

  • 2 hjertesalat
  • 2 julesalat
  • 2 pærer
  • 50 g valnødder

Dressing

  • 2 spsk honning
  • 2 spsk grov sennep
  • 3 spsk æbleeddike
  • 3 spsk olivenolie

Sådan gør du

  1. Læg blåskimmelost i fryseren.
  2. Tænd ovnen på 220 grader.

Selleri

  1. Læg selleri med skræl i et ovnfast fad og bag den i 2½ time.

Koteletter

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
  2. Varm smør på en pande ved god varme. Det skal bruse af og blive gyldent.
  3. Brun koteletterne et par minutter på begge sider sammen med timiankviste og pillet og hakket hvidløg.
  4. Steg dem færdige 10 minutter i ovnen lige inden sellerien er færdig.

Pæresalat

  1. Skyl hjertesalat og salat og riv dem i stykker med hænderne.
  2. Skyl pæren og skær den i tynde både.

Dressing

  1. Rør alle ingredienser til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
  2. Vend dressingen sammen med salat og pære.
  3. Riv den frosne ost over salaten og pynt med ristede valnødder.

Servering

Skær skrællen af sellerien og skær den i tykke både. Anret kotelet, selleri og salat på tallerkener.

TIP

Koteletterne kan også steges færdige på panden. De skal have 5-6 minutter på hver side.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ): 2590 KJ
Energi (kcal): 620 Kcal
Protein (E%): 22%
Fedt (E%): 58%
Kulhydrater (E%): 20%
Alkohol (E%): 0%
Share