William Milsted

Grillspyd med sommergrønt, mørbrad og lever

Alt i en. Der er nemlig både grøntsager og kød at finde på disse lækre grillspyd med sommergrønt, lever og mørbrad – tidligere kendt som svinemørbrad.

Tid
25 min
Personer
4 pers.

Ingredienser

Grillspyd med mørbrad og lever

  • 250 g grisemørbrad
  • 150 g griselever
  • 5 fed hvidløg
  • 1 tsk salt og ½ tsk peber
  • 2 tsk paprika
  • 1 spsk olivenolie

Sommergrønt

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 hjertesalat
  • 8 cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 12 grillspyd

Sådan gør du

Grillspyd med mørbrad og lever

  1. Skær kødet i tern på 3 x 3 cm.
  2. Pil og riv eller pres hvidløg.
  3. Mariner kødet i hvidløg, salt, peber, paprika og olivenolie i mindst 1 time.
  4. Sæt mørbrad og lever på spyd og grill dem ved hård varme. Sæt evt. lidt grønt ind imellem.

Sommergrøntsager

  1. Skyl grøntsagerne og skær aubergine, squash og hjertesalat i gode mundrette stykker.
  2. Vend dem i olie og salt.
  3. Kom dem på spyd og grill dem på hård varme i 6-7 minutter.

TIP:

Spyddene kan også grilles i ovnen.

Server evt. med kartofler, ris eller couscous, hvis retten skal være en hovedret.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ): 800 KJ
Energi (kcal): 190 Kcal
Protein (E%): 51%
Fedt (E%): 30%
Kulhydrater (E%): 19%
Alkohol (E%): 0%
Share