Grisekød & klima

I Europa arbejder landmænd konstant på at optimere og udvikle løsninger, som gør produktionen mere klimavenlig. Hvilke faktorer har indflydelse på udledningen af drivhusgasser? Og hvad kan man helt konkret gøre for at sænke udledningen? Det er et komplekst emne, som kan være svært at gennemskue – men du kan blive klogere lige her. 

Dansk og svensk kød er blandt det mest klimavenlige
Branchen arbejder løbende med tiltag, som styrer produktionen i en mere og mere klimavenlig retning. I et europæisk perspektiv ligger den svenske produktion af grisekød på en sjetteplads og den danske produktion på en syvendeplads. Se grafer fra rapporten Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors, Lesschen et al. 2011, nedenfor. Branchen har udviklet sig i en endnu mere klimavenlig retning siden 2011, og efterlyser derfor nyere tal.

På vej mod klimaneutrale slagterier
Slagterierne arbejder også seriøst på at reducere deres CO2-aftryk – og slagterierne stopper ikke, før de er helt klimaneutrale. For at komme så langt, sørger de for at udnytte hele slagtekroppen fra dyrene. Det betyder, at den klimabelastning der forekommer ved selve slagtningen, opvejes af at hele dyret anvendes – og der undgås således spild. Ikke engang husdyrgødningen, som opstår på slagteriet, går til spilde. Den anvendes i stedet til produktion af biogas.

Fokus på foderet
Fremstilling af foder spiller en vigtig rolle i klimaregnskabet ved opdræt af dyr. Det er nemlig en af de faktorer, der påvirker klimaet allermest. Og derfor er det et vigtigt fokusområde, som branchen løbende arbejder med. Jo bedre foderudnyttelse en gris har, desto lavere er klimapåvirkningen, fordi grisen spiser mindre foder for at vokse. En nøje sammensætning af foderet fører altså til et reduceret foderforbrug – og det er i sidste ende med til at sænke klimaaftrykket for hvert kilo kød, der produceres.