Dyrevelfærd tænkes ind i hele kæden Dyrevelfærd tænkes ind i hele kæden

Dyrevelfærd tænkes ind i hele kæden – og den bliver hele tiden bedre

Når der opdrættes grise, bliver dyrevelfærd tænkt ind i alle led. Dyrevelfærd er et højt prioriteret indsatsområde hos europæiske landmænd.

Dyrevelfærd rummer mange dimensioner og vækker mange spørgsmål. Har dyret kunne bevæge sig frit? Er dyret blevet passet godt? Har dyret haft mulighed for at komme udenfor? Læs med, når vi stiller skarpt på, hvad dyrevelfærd er for en størrelse.

Høje standarder sikrer god dyrevelfærd
Landmænd i Danmark og Sverige er kendt for at være blandt de bedste i verden til at opdrætte grise – og det med en høj standard for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at:

– Grisene har dagligt adgang til overbrusning og rodematerialer af naturmaterialer
– Alle søer går løse, mens de er drægtige
– Fuldspaltegulv er forbudt
– Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed.
– Alle grise bliver smertelindret og lokalbedøves, før de kastreres

Et af pejlemærkerne på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er nemlig mest optimalt at forebygge sygdomme i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Myndigheder og landmænd har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i staldene. EU fremhæver Danmark og Sverige som foregangslande for disse initiativer.

Læs mere om antibiotikaforbrug: Vi vil give antibiotikaforbruget en på trynen

Q&A: Dyrevelfærd og grise
Vi har samlet fem svar og spørgsmål om grise og dyrevelfærd. Læs med og bliv klogere på emnet. 

Q: Hvordan foregår transport?
A: Der er skrappe krav til transport. Transporttiden i Danmark er kort og chauf­førerne er særligt uddanne­de til opgaven. I Danmark skal grisene også kunne drikke undervejs. Det er ét af flere ekstra, danske krav, som ligger ud over EU-lov­givningen.

Q: Hvorfor har nogle grise korte haler?
A: Nogle gange kan der kom­me udfordringer med hale­bid blandt grise. Det er ikke rart for grisene, og for at undgå dette, kuperer nog­le landmænd op mod halvdelen af halerne af. Branchen arbejder kontinuerligt på, at flere og flere grise skal have hele haler.

Q: Ved vi nok om dyrevelfærd?
A: Vi ved meget, men forsker hele tiden i dyrevel­færd, og hvordan vi kan tilgodese landbrugs­dyrenes naturlige adfærd bedst muligt.

Q: Får alle grise medicin?
A: Nej, grise får kun medicin, hvis de er syge. Får grisene det dårligt eller kommer til skade, tilkaldes dyrlægen. Dyrlægen er den ene­ste, som kan udskrive medicin.

Q: Hvad laver grisene i stalden?
A: Det er naturligt for grisen at tage mudderbad og bruge sin tryne til at rode i jorden. I stalden stimuleres grisen ved, at den har adgang til overbrusning og beskæftigelses- og rodemateriale af naturlig oprindelse, som den kan bide i og skubbe rundt med.

Bliv klogere på: Dyresundhed og fødevaresikkerhed